søndag den 18. januar 2026

Tåge, himmel & helvede, levende vand, gaver & opgaver


​Vi ankom til øen og den var helt gemt væk i tåge. Min far skrev til min mor fra færgen, for at høre om hun ikke kunne gøre noget ved tågen. Han har aldrig været på øen før, og nu var landskabet helt væk. Det synes hun var en lidt svær opgave, så vi kørte hen over øen i tæt tåge, kunne lige akkurat få øje på: en vådmark, en skovsø, et klippefremspring, inden vi ankom til byen, min mor er flyttet til – oppe på en bakke, med udsigt over både byen, markagtige områder, nøgne træer, hav. Havet var så godt som udvisket, bare noget vi kunne skimte, forstå fordi det er til at forestille sig. Men da vi vågnede i morges, var en rød sol ved at stå op, og der lå det, havet. Fra vinduet i det lyserøde soveværelse, hvor min far og jeg havde sovet på hver vores madras, stod vi og kiggede ud på det. Jeg sagde: se klipperne! Og så spurgte jeg: eller er det tangdynger? Min far troede det var klipper og det gjorde jeg nok også. Jeg tog et bad på det lyserøde badeværelse, stod mærkeligt højt i en form for siddebadekar, på øverste “trin” og vandet var brandvarmt. De andre sov stadig, da jeg var blevet ren og vågen og kunne se ordenligt fordi jeg havde fået kontaktlinserne i, A og A og H. Og min far gik til bageren. Min mor satte vand over. Jeg læste videre i Himmel og helvede. Begejstret over mange sætninger. Og hele tiden sådan lidt fnis og smil. Glad, altså. Jasmin siger til Frk. Andersen at hun er bange for paradis, fordi man siger det er uendeligt, hun synes det virker svært at finde en rar krog. A kom ud fra stuen, hvor hun havde sovet, men ville ikke med i kirke. Min far kom tilbage fra bageren og sagde: Det er klipper.


Min mor bor lige ved en rød kirke, på den bakke i den by hun er flyttet til. Man kan forresten også se den fra det værelse min far og jeg sov på. Den ringer med sin klokke to gange om dagen. Solen op og ned. Men der var ikke nogen gudstjeneste der i dag, anden søndag efter helligetrekonger. Så vi tog til en anden kirke, hvor der var gudstjeneste, jo faktisk højmesse, hvilket nok er grunden til at han fik en kåbe over præstekjolen halvvejs igennem, den unge præst. Og i det hele taget føltes det som at være i teatret, hvilket jeg generelt holder af kirken for, men særligt i dag. At opføre en sirlig forestilling, selvom kirken var næstentom. Orgelet spillede en livlig overture (det hedder vist noget på kirkesprog, men min far gik kun igang med at sige hvad var, da vi talte om det senere, han fik ikke sagt ordet), der gjorde mig helt fjollet. Præsten sad med ryggen til, bag en søjle, indtil orgelet havde spillet af, og tiden var inde til at han skulle stille sig op. Ved alteret, stadig med ryggen til, i sit første kostume. Det der gør ham til præsten. I hvert fald tydeligt at han er det. Degnen havde flyverdragt på, det var iskoldt i kirken; efter sin prædiken, og efter en ret smuk bøn, forklarede den unge præst at der var rod med radiatorerne. Folk sad med alle deres lag på. Der var tynde gardiner trukket for vinduerne, hvidt lys og hvid ånde og kolde fødder i kirkerummet. Prædikenen handlede om meningen med livet og var en smule banal. Men formuleringen levende vand er flot, det var det dagens tekst handlede om. Jesus beder en samaritansk kvinde om vand. Og så fortæller han hende om det levende vand, som slukker al tørst forevigt. Det kan han skænke. Han er faktisk lige lovligt kæk, synes jeg, i den tekst. Meningen med livet var forresten at tage eller få ansvar. Finde eller få en opgave. Flytte en byrde fra et sted til et andet. Synes jo selvfølgelig det med byrden var lidt flottere end det andet. Har også haft ordene gave / opgave gøglende rundt i hovedet. Det var noget præsten sagde. Og så på vejen ud, tog jeg et lille visitkort fra Gud





Nu, på vej hjem fra øen, er havet helt forsvundet i mørke. Jeg sidder ved vinduet, men færgen sejler bare gennem tæt sort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Telefonerne

Små løgngaver om morgenen. Lede længe efter skatte i tomme skrin. Et tungt låg over alt det, der også findes. Gå ud i dagen = vælte rundt på...