fredag den 23. oktober 2026

Telefonerne

Små løgngaver om morgenen. Lede længe efter skatte i tomme skrin. Et tungt låg over alt det, der også findes. Gå ud i dagen = vælte rundt på det låg & slet ikke mærke det.

Tænker så meget man nu kan i en hjerne man har fyldt med andet.

Så den nye facebook-film i biografen og Kate Berlants Parmesan på hbo og tænkte på de fyldte og døde hjerner og verdener

Ser sjove ting, fordi jeg elsker sjove ting

Hører det nye Worldpeace DMT-album, fordi det er skønt og lige mig

fredag den 2. oktober 2026

AFSLØRING

Jeg er blevet afsløret. Min hemmelige blog er nu lidt mindre hemmelig. Og alle og enhver kan finde ud af, hvem der står bag. Der er ikke mere jeg kan gøre, jeg må bare indrømme, at ja, jeg er the prettiest girl at the party.

At det er mig selv, der står bag afsløringen, er i denne sammenhæng en mindre og uvæsentlig detalje. Det er meget længe siden, og jeg havde glemt, at jeg gjorde det. Historien er som følger: Anna og Sidsel inviterede mig til at læse op & det blev jeg glad for (for det er meget længe siden, jeg sidst har læst op! Så længe siden, at jeg er begyndt at blive misundelig til alle mulige slags oplæsninger), men så skulle jeg skrive sådan en bio-tekst om mig selv. Og der nævnte jeg rigtigt nok bloggen og satte et link ind til den, det husker jeg nu!

At det ikke er sikkert, at nogen kommer til at trykke på det link, det er min lille trøst! For en anden omstændighed er, at jeg ikke har haft noget at sige i lang tid. Så det er en lidt dvale-agtig blogoplevelse for enden af afsløringen. Jeg havde en hel storslået plan, da jeg skrev den bio-tekst. Om at adressere afsløringen herinde & at jeg ville bruge den anledning til at skrive en anmeldelse af mig selv. Ift. det sidste er det nok vigtigt at nævne, at jeg i den periode var jeg meget lykkelig over, at jeg var blevet anmelder (https://prettiestgirlattheparty.blogspot.com/2026/05/anmeldelser.html), men nu har jeg ikke anmeldt i lang tid & har glemt, hvad jeg ville sige om mig selv.

søndag den 16. august 2026

Jeg stod på arbejdet i dag og så på pride blæse træt rundt ude i luften. maskinerne pakke hele stolthedsområdet sammen. det var jo hele tiden bare et hegn. og et stykke blåt der blæste fordi os, da vi forlod den store koncern, jeg arbejder i, der sælger ord og tanker og ideer i forskellige firkantede formater. jeg vinkede farvel til de andre og læste ultravåld i bussen gennem byen. byen kan gå så hurtigt når man læser gennem den.

egentlig tænker jeg meget når jeg er og har været på arbejde, selvom jeg, hvis nogen har spurgt de sidste dage, har sagt at jeg bliver så tom i hovedet af det. men det er heller ikke nemt at dele alle de tanker, det er meget nemmere at sige noget hverdagsligt. 

men det jeg har tænkt på, det som jeg ofte står og tænker på, er at verden består af så mange verdner, at verdner hele tiden går under (og opstår) inde i ‘verdenen’. og det tænker jeg bl.a. på, fordi det er så tydeligt i Kirsten Thorups bøger om Jonna, som jeg jo har læst hen over sommeren og i mine pauser på arbejdet.
    hvor mange verdener. og hvor verdensforskellige. at man lever gennem dem og gennem undergange og fødsler af nye. små og store. eller jeg ved ikke om det er et spørgsmål om størrelse. 
    ligesom jeg tænker på det, hvis jeg læser om "det opsplittede usa". og tænker på det, når jeg ser videoen, jeg så hertil aften, om en gammel mineby, hvor minen (eller arbejdet i den) næsten ikke findes længere, men mennesker, der levede i minebyen, mens den var mineby, stadig gør.

onsdag den 5. august 2026

Det er bare fornemmelser. Som at vågne i resterne af en drøm, med sådan et tydeligt ansigt; nogens kæreste, der siger ting, der kan ødelægge en. Hvorfor nogens kæreste. Og en smerte ved skulderbladene og en ked af det-hed der slet ikke hører til virkeligheden. Man kan barbere sig og man kan tage et bad. Ligesom man kan savne venner man ikke har. Ligesom man kan være lykkelig i en bog.

Man kan høre de her sange, det er virkelig nemt


mandag den 27. juli 2026

Den lange sommer

​Læser videre i min Kirsten Thorup-sommer. Jeg ved ikke hvordan noget kan svæve sådan i skrift. Og hvordan Kirsten Thorup kan få min hjerne til at svæve lidt over hovedet. Det er utroligt. Og jeg gad egentlig godt finde ud af det. Men lige nu er jeg tilfreds med når teksten svæver i bøgerne & når hjernen nogle gange kommer op og svæver der over hovedet.

Jeg var i sommerhus og kom tilbage til byen i går og længtes med det samme allerede ud. Jeg har været i den her by hele sommeren, ret tilfreds, men nu savner jeg at stå og kigge ud af et køkkenvindue og bare tænke: køkkenvindue. Det er selvfølgelig en forsimpling. Men næsten ikke.

Vi spillede matador to aftner. Jeg har hadet det spil siden jeg var barn og altid endte med at græde. Jeg har ikke ville spille det siden, men nu var jeg lidt mere nysgerrig. Der er noget spændende ved at køre rundt i en bil og eje små beviser på sine ejerforhold. Og ved pengene, der forsvinder ud mellem fingrene på en ligesom i virkeligheden. Og så kommer de lidt tilbage, men mest forsvinder de. For mig. Det var lidt sjovt, men mest er det et skrækkeligt spil, hvor man går under. Og det var sådan en lettelse at give op og give alt tilbage til banken ret tidligt i begge spil. Det kan man ikke på den måde i virkeligheden.

Og så så vi en udstilling med moderne kunst på et slot. Gik i gamle slotsværelser og mellem tepavilloner og staldrum med værker spredt lidt ud. Jeg tænkte lige før at det egentlig er ærgerligt at man (jeg?) tit får den impuls til at hæve mig op over værkerne – eller i hvert fald prøve at komme i øjenhøjde med intentionen – og så nedkomme med små snarky bemærkninger. Om at det er hult, uinspireret eller den slags. I stedet for at kigge på det mere som et barn. Se noget man ikke har set før & undre sig lidt.




mandag den 20. juli 2026

bare en lille liste

1. Kirsten Thorup, Den yderste grænse
2. Nirosta Steel, My Skyscraper
3. Men også Nirosta Steel, Cool Fire
4. Og især: Wet Boy
5. Farverne rød og lilla
6. Regnen som den så ud i går, et forhæng i dybden
7. “Great things inside have sat long enough”
8. Det her billede. et humør & en måde at være i sit hjem på:

onsdag den 8. juli 2026

Sommerrapportage , live from various scenes


"Lugten fra en strandet vågehval var til gene for badegæsterne. Nu er den kørt til forbrænding"
– hvalartikel, dr.dk

 "Mindesmærkerne over legendernes færd pryder Azteca, mens vægten af historien presser det sidste ud af lungerne, der allerede er under angreb 2.200 meter over havets overflade."

– fodboldartikel, dr.dk

"After being confined to her room for nearly a month, Berti tottered downstairs and sat huddled in front of the drawing-room fire. She wore a purple headscarf to cover her piebald hair and had put lipstick on her lips and hollow cheeks. She resembled a painted corpse. It was her sixty-fifth birthday, but she looked and felt ten years older, had lost the use of one arm, and had one-and-fourpence in her bag to last her for the rest of her life."
– The House of Dolls, Barbara Comyns


*


Kort sagt: Jeg læste bøger & tog ikke på Roskilde Festival.

Jeg havde været på arbejde og fik fri. Jeg stod og overvejede, hvilke bøger jeg skulle købe for de penge jeg ikke og aldrig havde eller har. Jeg stod i et kvarter og diskuterede med mig selv og mine søde kolleger, der fnes af mig, fordi jeg opførte min tvivl som et helt skuespil. Det endte med Moby Dick – fordi jeg blev så lykkelig af det jeg læste, når jeg bladrede – og The Vet’s Daugther af Barbara Comyns, fordi Fine havde nævnt den for nyligt. Jeg cyklede hjem og læste Comyns-bogen. Og ønskede at den aldrig ville slutte. Men det var en kort bog og den sluttede næste morgen. Så jeg måtte op på cyklen igen og cykle ind på arbejdspladsen i civil og købe en hel bunke Comyns. Som jeg så har læst i parker og på barer og på altanen og i køkkenet siden. Indtil her til formiddag, hvor jeg nu har læst den sidste færdig. I køkkenet. Efter jeg havde købt bøgerne i butikken, cyklede jeg hen til et sted med halvt skygge og halvt sol og læste, før jeg cyklede til et sted med vand og lå der med Anna og grinede og legede en leg, hvor man skulle vælge mellem 1 billede eller 1000 ord, 1 billede eller 3 trampoliner, 1000 ord eller en halv alkoholfri øl osv., vi så en halv fodboldkamp (norge mod elfenbenskysten, hvor vi holdt med elfenbenskysten, men ikke turde sige det til nordmanden vi så det med) (i øvrigt er den rune-inspirerede font på nordmændenes trøjer og deres fans lille vikingeskibskoreografi afskyelig!) (og desuden er det fuldstændig grinagtigt at addidas reklamerer for en sko der hedder predator på reklameskærmene i hver eneste kamp, mens flere af spillerne er anklaget for både det ene og det andet). Vi drak også te på Annas dørtrin og det hele var meget dejligt. Næste dag stod jeg op og læste. Osv. Osv.; Læse hele dagen, film eller bar om aftenen. Drikke alkoholfrie øl eller lidt nok alkohol til stadig at kunne stå op og læse igen. Af film har jeg set Indiana Jones. Og dem er der jo meget man kunne sige om eller kritisere for. Det jeg vil sige er at jeg synes 3eren var bedst. Har også set en film af Ulrike Ottinger om alkohol, Berlin og tøj, og så Orlando-filmatiseringen med Tilda Swinton, som jeg af uforklarlige årsager ikke har set før nu. Det er så dejligt at have et fjernsyn.


En lille liste over andet at lave om sommeren: hente nøgler til det nye forlagskontor, spise smørrebrød, være på Rosenborg, være til koncert under parasoller i ly for regnen, drikke både det ene og det andet på Kronborggade (fx)


Andre muligheder: lade Spotify lave en helt perfekt playliste til jer i morges. Og en sidste ting, men I må ikke sige det til nogen: se jeres livs første fodboldkamp helt alene i går aftes.

Telefonerne

Små løgngaver om morgenen. Lede længe efter skatte i tomme skrin. Et tungt låg over alt det, der også findes. Gå ud i dagen = vælte rundt på...